Fortnite genererede $223 millioner i marts måned

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-30

Efter udviklingen af tre kapitler i Gears of War-serien, og skaberen og medstifteren Cliff Bleszinskis exit var Epic Games' fremtid som spiludvikler ganske usikker. Ja, Paragon lod til at finde et relativt stort publikum, men flere frygtede at Epic udelukkende ville bruge ressourcer på at udlicitere deres grafikmotor, og ikke andet. Men så kom Fortnite og Fortnite: Battle Royale.

Nye tal fra SuperData (via GameRant) har afsløret, at takket være udgivelsen af spillet på iOS og Android, lidt ekstra PR fra musikeren Drake og forøget salg af diverse kostumer, så har spillet formået at hive $223 millioner ind i indtjening i marts måned.

Spiller du Fortnite: Battle Royale, og mener du at successen er velfortjent?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage