Rygte: Final Fantasy VII: Remake-udviklingen er blevet totalt genstartet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-30

Vi har kun set set små glimt af udviklingen af Final Fantasy VII: Remake siden den originale annoncering, og noget tyder på at Square Enix simpelthen bare ikke er klar til rigtig at tale detaljer om det kommende spil. Det er der mange, der synes er mærkeligt, når nu spillet har været under udvikling længe, men angiveligvis er udviklingen blevet genstartet totalt.

En mand ved navn Dan Tsukasa har skrevet en række interessante indlæg på ResetEra. Han påstår at han tilhører den japanske spiludviklingsscene, og har derigennem insider-information om spillets tilstand og historie igennem kolleger i branchen.

Han fortæller, at selvom udviklingen begyndte for fire år siden med studiet CyberConnect2 ved roret, så valgte Square Enix at smide al deres arbejde ud for to år siden, fordi de fandt det "uesless" og "unusable". De genstartede derefter udviklingen og begyndte forfra.

Desuden siger Tsukasa at instruktør Tetsuya Nomura sjældent viser sig i studiet, og er kun instruktør ved navn.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage