Anthem blev vist frem ved sidste års E3-messe, og selvom vi fik et ganske nydeligt kig på spillets strukturer og mekanikker, så er der stadig rigtig, rigtig mange ukendte faktorer. Noget tyder dog på at spillet vil have en gigantisk tilstedeværelse ved E3 i næste måned.
Bioware-udvikleren Brenon Holmes har været ganske aktiv på Reddit i løbet af det seneste år, og har glædeligt svaret på spørgsmål omkring spillet. Nu har han gjort det igen, og denne gang handler det om det indhold de vil vise frem ved årets messe. Han har sagt følgende:
"Everyone is currently working pretty hard. We're doing a lot of iterating and polish on the content that will be the focus for EA Play / E3."
Hvad skal Bioware vise dig ved E3 for at overbevise dig om at Anthem er et køb værd?