Gears of War-skaberen Cliff Bleszinski og hans studie Boss Key Productions har for nylig gjort sig bemærket ved at udgive Battle Royale-spillet Radical Heights på PC. Spillet har fået kritik fra både presse og forbrugere for at være halvhjertet forsøg på at skrabe penge sammen efter det skuffende salg af Lawbreakers.
Nuvel, noget tyder på at Radical Heights klarer sig markant bedre end sin forgænger, og nu ønsker Bleszinski også at bringe spillet til konsollerne. I et kort svar på Twitter hentyder Bleszinski faktisk til, at han og Microsoft allerede taler om at bringe spillet til Xbox One.
Dette giver mest mening, da konsollen har et Preview-program. Hvad synes du om Radical Heights?