Det Microsoft-eksklusive zombie-spil State of Decay 2 udkommer senere i denne måned, og Undead Labs søger lige nu en lille skare af spillere der ønsker at teste spillet før dets udgivelse.
Spillet er en del af Microsoft's Play Anywhere-titel, og det betyder at spillet udkommer på både Windows 10 og Xbox One, og uanset hvilken platform du overvejer at spille det på så er begge udgaver af spillet tilgængeligt gennem Xbox Store og Windows Store.
I State of Decay 2 handler det om overlevelse mod en zombie-apokalypse, og i denne efterfølger er det for første gang muligt i serien at spille sammen med sine venner. Spillet udkommer den 22 maj, og du kan tilmelde dig betaen her.