Der har efterhånden svirret rigtig mange rygter om PlayStation 5, og om hvorvidt den udkommer snart, eller først om et par år. Lige meget hvad antyder samtlige insidere at konsollene endnu en gang er bygget på en CPU og GPU fra AMD, og sjovt nok er den 7nm chip som disse dele konstrueres ud fra lige ved at gå i fuld produktion.
PSU kan rapportere, at Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, som tidligere har stået for produktionen af de AMD-dele som flere konsoller og andre lignende enheder er bygget med, snart går i gang med produktionen af en ny slags chip, som eftersigende bliver en del af den nye PlayStation-konsol.
"More than 50 products tape-outs has been planned by end of this year from applications across mobile, server CPU, network processor, gaming, GPU, PGA, cryptocurrency, automotive and AI. Our 7nm is already in volume production," siger firmaets præsident.
Stadig, selvom det skulle vise sig at chippen går i fuld produktion snart, så kommer det til passe meget godt med en udgivelse omkring 2020, hvis chippen først skal tilpasses og testes, før den endelige produktion af konsollen kan gå i gang.
Hvad ønsker du at se i PlayStation 5?