Nej tak til porno på UMD-mediet

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-06-20

Selvom Sonys nye UMD-medie, der som bekendt bruges på PSP til både spil, film og musik er et åbent format, så er der grænser for hvad Sony finder acceptabelt at udgive til PSP-maskinen.

I hvert fald har firmaet udtrykt deres store bekymring over, at både Glay'z og H.M.P, (to udgivere af pornofilm) har vist interesse for mediet og i fremtiden vil udgive film til formatet. Sony kan selvsagt ikke gøre meget ved det, men udmeldingen fra pornoproducenterne kommer på et ømtåligt tidspunkt, hvor der i forvejen er stor bevågenhed med hensyn til spil, vold og sex.

Fremover vil betegnelsen håndholdt altså dække over mere end konsollens mobilitet. Ja, den var tynd...undskyld.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage