Geoff Keighley er en ganske indflydelsesrig figur indenfor spilbranchen. Hvert år viser han store afsløringer frem ved Game Awards, og han har nære forhold til nogle af branchens største kanoner. Netop disse forhold er vist kommet ham til gode, for han lader til at have spillet et spil som han slet ikke må vise endnu.
Han offentliggjorde et billede fra controllerens perspektiv via Snapchat for nylig, men billedet er naturligvis endt på Imgur.
Et af Keighleys næreste venskaber er med Hideo Kojima, der arbejder på Death Stranding, så mon han har inviteret Keighley til at prøve spillet? Måske inden en afsløring ved E3?
Hvad håber du der er tale om?