NRA giver spil skylden for voldelig adfærd igen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-09

USA har et konstant voksende problem med masseskyderier på både skoler og åben gade, og hvorimod nogle mener at våbenlovene bør strammes, så er der andre der mener at det i stedet er voldelige medier der bær skylden for adfærden - deriblandt landets præsident, Donald Trump.

For nylig afholdte National Rifle Association, eller NRA, deres årlige konference, og her talte aktivisten David Grossman om mediernes rolle i den voldelige adfærd (via Polygon). Han mener at det er medier, og særligt spil, der er ansvarlig for de mange skyderier.

"It's not about the guns. The guns have always been there. It's the sick movies and the sick TV shows and especially the sick video games around the planet that are creating sick, sick kids."

Ideen om at spil og film er med til at skabe voldelig adfærd, og spiller en afgørende rolle i de mange offentlige skyderier, som der bliver flere og flere af, har for nylig fået nye ben og gå på. Hvad synes du om udtalelsen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage