Et enkelt nyt screen fra NFS Most Wanted

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-07-11

Electronic Arts har altid nydt stor succes med deres Need for Speed serie, men da de introducerede deres første spil i Underground universet var de ikke desto mindre i stand til at opnå helt uanede salgstal. På trods af dette lægges Underground navnet for en stund på køl, når næste generation indtræder med Need for Speed Most Wanted.

Denne titel er, ikke overraskende, på nuværende tidspunkt under udvikling til Xbox 360, og EA er så venlige fra tid til anden at frigive et enkelt nyt screenshot fra spillet. Og hvad enten man synes de hidtige next-gen spil leverer det forventede hop, så må man ganske enkelt erkende, at vi ser et gevaldigt hop fra den nuværende generation.

Eftersom spillet var den eneste spilbare Xbox 360 titel som EA medbragte på E3, så tør vi godt satse vores penge på, at dette bliver en af launch titlerne, hvilket sammen med Full Auto, Project Gotham Racing 3 og Test Drive Unlimited boder godt for racing fans.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage