Nyt wrestling på vej til PS2

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-07-11

Så er der godt nyt til alle wrestling fans. THQ har netop annonceret deres seneste bud på dette års absolutte wrestlingspil, og er man til store mænd med svulmende muskler og stramtsiddende undertøj, så er det WWE Smackdown! vs. Raw 2006 man skal kigge efter.

Af nye tiltag finder vi det såkaldte Momentum og Stamina System. Førstnævne bruges naturligvis til at udnytte wrestlernes kræfter til det fuldeste, når han er på sit højdepunkt i kampen, mens stamina systemet efter sigende skulle give spillet mere taktik, eftersom wrestleren skal kunne holde hele kampen ud og ikke dø ud midtvejs.

Spillet er kun under udvikling til PS2 og er at finde på hylderne til efteråret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage