Square Enix plejer som regel at gå ret stille med dørene når det gælder E3. Godt nok har de afholdt såkaldte showcases før, men denne gang lader de til at eksperimentere lidt med formatet, og derfor kan de i år byde indenfor til den første af en helt ny slags konference for firmaet.
Square Enix har afsløret, at denne præsentation ligner en Nintendo Direct-udsendelse, og er optaget i forvejen uden et publikum.
Udsendelsen vises kl. 19 d. 11 juni, og kan ses på sociale medier, Mixer, Twitch, YouTube og naturligvis her på Gamereactor.
Hvad håber du på at se?