IBM laver grafikchippen til Xbox 360?

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-07-12

Nej, det er ikke en skrivefejl eller et alt for gammelt rygte, for ifølge The Enquirer er det IBM, der kommer til at stå for produktionen, eller rettere fabrikationen, af Xbox 360s grafikchip, også kaldet Xenos.

Det har aldrig været ATis ansvar at producere chippen. Aftalen har hele tiden gået på, at de skulle designe monsteret og derefter var det udelukkende i Microsofts hænder. Men at det så ville blive IBM, der åbenbart skal fabrikere både CPUen og GPUen, kommer som lidt af en overraskelse.

Dette er på ingen måde det mest interessante rygte, men for hardware-fanatikere må det ikke desto mindre komme som noget af en overraskelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage