Age of Empires udvikler på vej med et nyt MMO

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-07-12

Microsofts Ensemble Studios er en af de absolut største spillere på strategi-markedet med mega-hit som Age of Empires og Age of Mythology. Selvom udvikleren i øjeblikket er på vej med det lovende Age of Empires 3, så ser det ud til, at den erfarne udvikler nu går Blizzard veje og pønser på et MMO.

I hvert fortæller en ny jobbeskrivelse på Ensembles hjemmeside, at de leder efter en rutineret server arkitekt, som skal hjælpe med at skabe et "world-class massive multiplayer game".

Derved forlyder der ingen detaljer om spillet, men det er klart, at spekulationer umiddelbart peger i retning af et Age of Empires MMO efter Blizzards store succes med World of Warcraft. Dog har karaktererne i AoE universet ikke samme personlige karisma, som det er tilfældet med Warcraft, hvilken samtidig taler imod.

Det er selvfølgelig også værd at bemærke, at et MMO spil kan være meget andet end et RPG. Kunne Ensemble muligvis arbejde på verdens første MMO strategispil? Vi følger selvfølgelig op på dette, når der bringes mere nyt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage