Da vi i sidste uge kunne fortælle, at Rare formodentlig arbejdede på titler til Nintendos innovative DS konsol, så var der mange, der især så ét gammelt Rare spil fra Nintendo 64 æraen ankomme på Nintendo DS. Nemlig klasikkeren Perfect Dark.
En af de mange fans besluttede sig for at skrive til Rare og spørge dem om muligheden, hvorpå de svarede: "Jeg kan ikke finde på noget nyt at sige i denne sammenhæng, så jeg sendte spørgsmålet videre til vores håndholdte studie, som heller ikke kunne sige noget nyt: "Det ville være fedt at lave Perfect Dark på Nintendo DS, hvem ved, vi gør det måske en dag!"".
Selvom det langt fra er en bekræftelse og mere skal tolkes som en "måske, måske ikke", så er der flere ting, der peger i samme den rigtige retning. Heriblandt at Microsoft og Rare jo er på vej med spillets første efterfølger, Perfect Dark Zero, og her ville det gamle spil på Nintendo DS helt sikkert gøre god reklame for Xbox 360 versionen.