Vild udvidelse på vej til Rollercoaster Tycoon 3

Tekst: Nicolas Elmøe
Publiceret 2005-07-18

Så er udvidelse nummer to på vej til Rollercoaster Tycoon 3. "Wild!", som udvidelsen er blevet døbt, udkommer engang til efteråret, og bliver centreret omkring et spritnyt safari-tema, komplet med masser af vilde dyr og forlystelser. Der vil blandt andet være mulighed for at lave sine egne eksotiske dyreshows, få besøg af VIPs og benytte den nye Show-Ride feature, som lader dig forme og koreografere diverse forlystelser. Udover de obligatoriske nye tiltag, lover Atari endvidere en masse spændende og anderledes features. Blandt andet skal man passe på, at ens gæster ikke bliver spist af parkens vilde dyr...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage