Her til morgen har japanske Konami meddelt, at to af deres absolutte største spilguruer nemlig Hideo Kojima og Shingo Seabass Takatsuka, vil være tilstede ved årets Game Convention i Leipzig. Hideo Kojima kommer for at fortælle om udviklingen indenfor Metal Gear-seriens, mens Seabass fremviser, i øvrigt for første gang, alle de nye features og tiltag i det kommende Pro Evolution Soccer 5.
Der er dog også blevet plads til Shinta Nojiri, manden bag Konamis håndholdte afdeling. Han er tilstede for at vise Metal Gear Acid 2 frem. Game Convention 05 løber af stabelen fra d. 17. til d. 21. i Leipzig.