Svenske Digital Illusions kan nye bryste sig af endnu en succes. Her til morgen har firmaet meddelt at deres længe ventede Battlefield 2-spil, der blev lanceret i juni nu har rundet en million udsendte eksemplarer.
Det betyder ikke at ligeså mange af dem er solgt via butikkerne, men hvis man tager interessen for spillet i mente, så er der ingen tvivl om at Battlefield 2 meget snart også har rundet en million solgte eksemplarer.
Hvis du endnu ikke har læst vores anmeldelse af spillet, så bør du kigge forbi arkivet og finde den frem.