Ifølge kilder som det engelske site Gamesindustry har snakket med, så lanceres Xbox 360 d. 25. november i Europa. Og prismæssigt lader det af maskinen kan komme til at koste omkring 299 engelske pund (godt 3200 danske kroner) Kilden som Gamesindustry har snakket med kan endvidere meddele at dette vil blive afsløret d. 15. august, kun få dage før Leipzigs Game Convention 2005.
Kilden indrømmende også at Microsofts originale plan var at lancere maskinen til 249 engelske pund (godt 2600 danske kroner) men at firmaet har skiftet mening, efter at Sony forleden meddelte at deres PlayStation 3 ikke bliver billig. Derfor skulle Microsofts nye prispunkt altså være 299 engelske pund. Kilden indrømmer dog at dette ikke kommer direkte fra Microsoft, men at prisen er sandsynlig, bygget på de tidligere informationer.
Hvad angår spillene, så lader det til at Microsoft er godt tilfreds med det prisleje som Xbox-spillene nu har. Det forlyder nemlig fra kilden at MS højst sandsynligt vil lancere spillene til 44.99 pund - altså omkring 449 til 499 danske kroner.
Microsoft selv vil naturligvis ikke kommentere rygterne.