EA har masser af spil under udvikling til Xbox 360 og hele deres sports line-up er naturligvis inkluderet. Dog kan verdens største udgiver være svær at forstå, for efter vi netop har rost Fight Night Round 3 for sin imponerende grafik, så ser vi her Tiger Woods PGA Tour 2006 med et niveau, der ligger langt under.
Dette er selvom, at EA nu siger, at Fight Night Round 3 efter få måneder under udvikling næsten ser ligeså godt ud på Xbox 360, som den PS3 video, der blev vist på E3, og at de to versioner vil være grafisk identiske i sidste ende. Men selvom vi i starten så millioner af individuelle grasstrå i Tiger Woods, så ligner det nu noget, der ikke er langt fra de nuværende konsoller.
Selvfølgelig skal det stadig påmindes, at der stadig er rigeligt med tid til at færdigpolere spillet, og vi håber naturligvis, at EA kan holde den høje standard sat med Fight Night Round 3.