Rygte: EA lukker ned for støtten på Star Wars Battlefront II

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-17

Det var ganske tydeligt kort efter udgivelsen af Star Wars Battlefront II, at EA havde fået et rap over nallerne af fans verden over, og skandalen gik både ud over firmaets ry og salgstallene. De svor at redesigne spillets progressionsystem, og det har de nu gjort, og sågar sparket gang i en ny sæson af udvidelser af tilføjelser. Men et nyt rygte siger at det ikke varer længe.

Ifølge en ny insider-kilde planlægger EA at stoppe udviklingen af nyt indhold. Ifølge kilden er både Motive og Criterion allerede blevet rykket væk fra spillet, og tilbage er kun DICE, men snart vil også de lukke ned for størstedelen af udviklingen.

Angiveligvis vil et meget lille hold tilføje kostumer og lignende kosmetiske tilføjelser, men glem storstilede udvidelser.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage