I et forsøg på at drive endnu flere købelystne børn og unge mod PlayStation 2, har Sony netop meddelt at Buena Vista Games kommende Narnia-spil, der er bygget på den kommende biograffilm Løven, Heksen og garderobeskabet, der har premiere i december udelukkende udgives til PS2.
Firmaet har sikret sig en tidseksklusiv aftale, der betyder at Xbox og GameCube-udgaverne ikke sælges i Europa før i marts næste år. Aftalen indbefatter ikke Pc-versionen eller de håndholdte udgaver.