Red Dead Redemption 2-udgiveren siger at de ønsker at understøtte PC

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-18

Red Dead Redemption 2 er fortsat på vej, og står til at ankomme d. 26 oktober, men lige nu ser det stadig ud som om at det ikke bliver på PC i første omgang. Rockstar selv har slet ikke udtalt sig om denne beslutning, og derfor er det mærkværdigt at høre udgiveren Take-Two sige hvor meget de sætter pris på platformen.

For nylig afholdte Take-Two deres investormøde (via SeekingAlpha), og her fortalte firmaets CEO, Strauss Zelnick, at de mener at PC-platformen har fornyet dominans og markedsrelevans.

"I would observe that the PC platform has become a very, very important part of what we do, driven by digital distribution. And that was not the case for so-called 'console' titles 10 years ago. And it is the case now."

PC er altså en "vigtig" del af Take-Twos forretning. Tror du så at Red Dead Redemption 2 kommer til PC, og hvis ja, hvor længe skal PC-ejere vente?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage