Vi fik en smagsprøve på efterfølgeren til GTA udfordreren True Crime: New York City i London i sidste uge, hvor man denne gang kan lægge en af verdens største og mest hærdede byer for sine fødder. Et nærliggende spørgsmål var naturligvis, hvorvidt udvikleren Luxoflux havde intentioner om at bringe deres seneste eventyr på den næste generation af konsoller, og svaret lød en smule overraskende nej.
Ligeså overraskende var den efterfølgende forklaring, som ganske simpelt lød på, at det var True Crime 3 til gengæld. Mere end dette blev der ikke sagt, men med udviklingen allerede undervejs er det sandsynligvis en titel, der ikke er alt for langt ude i fremtiden. Vi prøver naturligvis at grave dybere i sagen.