From Software mangler plads

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-09-02

Japanske From Software arbejder i øjeblikket på den spændende titel [eM] -eNCHANT arM- (ja, sådan skrives det faktisk), der er et af de første tegn på, at Xbox 360 nu endelig får leveret de japanske rollespil, som Microsoft seriøst manglede med Xbox.

Alt er dog ikke guld og grønne skove for From Software, der nu begynder at kunne mærke visse begræsninger ved Xbox 360. Ikke maskinen i sig selv, som de fortsat lovpriser, men selve DVD mediet udgør nu et problem.

Ifølge spillets producer, Masanori Takeuchi, så fylder spillet allerede nu så meget, at det har overskredet DVD skivens kapacitet, og han mener samtidig, at to skiver efterhånden er nødvendigt - hvis det da er nok. From Software planlægger nemlig også en række filmklip, som i High-Definition format kan fylde uhyggeligt meget.

Hvis Xbox 360 allerede på dette tidlige stadig skal tynges af pladsmangel, kan det sagtens blive et problem i sidste ende, og de eneste løsninger er enten brug af et større medie som HD-DVD eller Blu-Ray, eller simpelthen en forbedring af compression teknologier.

Vi afventer tålmodigt respons fra Microsoft.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage