Lanceringsdatoen for Xbox 360 lækket?

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-09-02

Ja, vi ved godt, at det ikke stemmer overens med nyheden fra forleden, men det kan være et sandt helvede at rode rundt mellem alle disse rygter og såkaldte lækager. I hvert fald så var rygtet fra forrige dag, der fortalte, at Xbox 360 ville udkomme i USA dagens efter Thanksgiving forkert, hvis man skal tro tilbehørsproducenten Intec.

I en ny pressemeddelse, hvor de afslører en række tilbehør klar til lanceringen af konsollen, fortæller de, at deres produkter vil være på de amerikanske butikshylder d. 4. November, hvilket ifølge dem er den forventede lanceringsdato for Xbox 360.

Det er bestemt ikke usandsynligt, at Microsoft har givet Intec denne dato som et udgangspunkt, men med det tidspres, der hviler over softwaregiganten, så er det en dato, der sagtens kan pilles ved. Vi må bare vente tålmodigt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage