Green Man Gaming lader dig sortere spil efter "value per hour"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-22

Green Man Gaming er et alternativ til GOG og Steam, og udover at sælge spil direkte, så udgiver de også en række statistikker om de spil de sælger, som kunden kan vælge at sortere efter. Det er som sådan ganske normalt, hvoraf Green Man Gaming bare tager det et skridt videre og tilbyder estimater for den generelle spilletid, eksempelvis.

For nylig er de dog kommet i modvind for at introducere en ny statistik kaldet "value per hour", der kombinerer spillets pris med den generelle spilletid. En række vigtige figurer i spilbranchen har kommenteret på tilføjelsen, og kritiseret Green Man Gaming for at forstærke ideen om at et spils pris udelukkende skal dikteres af længden og mængden af indhold, ikke kvaliteten af det indhold.

Blandt disse er Mike Rose, der er stifteren af No More Robots, som blandt andet har sagt dette via Twitter:

"It's super gross. It's something a lot of devs have been fighting for a long time—this horrible nothing that a game is only valuable if it gives you X number of hours of gameplay."

"If anything it leads to worse games. Developers end up feeling like they have to bloat their games with crap to make them more appealing to gamers—stick another two hours of cutscenes or grinding into your game to make it feel more valuable. It's just an awful way to view the medium, and we desperately need to move away from it."

Green Man Gaming har selv udtalt, at de ønsker at give forbrugeren flere muligheder, når de kigger efter spil, og lader ikke til at fortryde handlingen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage