Sonic suser videre på næste generation

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-09-05

Allerede på E3 blev der givet et lille preview på en del af Segas idéer for næste generation, hvor alt fra Afterburner og House of the Dead til Virtua Fighter og Sonic blev fremvist. Hvor mange af disse titler, der på daværende tidspunkt rent faktisk var i udvikling, var umuligt at sige, men nu virker det til, at vi snart får meget mere at se til Sonic!

Ifølge siden Kikizo, så har Sega tænkt sig at løfte sløret for det blå-hårede pindsvin helt præcist den 9. September, kun en uge før Tokyo Games Show, hvor Sega naturligvis også vil have deres kække maskot med. Derved er der næppe tvivl om, at Sega forsøger sig med en stærk satsning på flere af deres gamle franchises, og det kan kun glæde gamle gamere som os. Lad os nu bare håbe, at de kan finde Sonic fra 8- og 16-bit dagene frem.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage