Ingen World of Warcraft til konsollerne foreløbigt

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-09-06

Der har tidligere været talt om en mulig version af fænomenet World of Warcraft til Xbox 360, og selvom Blizzard indrømmede visse overvejelser og snak i den retning, så skød de enhver tanke i jorden i et interview for nogle uger siden. Og dette gælder nu også alle andre kommende konsoller, har Blizzard nu udtalt.

Det er Paul Sams fra den berømte udvikler, der har fortalt CNN, at på trods af interesse fra konsolskabere (vi gætter på Microsoft og Sony), så er det ikke en vej, de vil gå foreløbigt. Årsagen er egentlig ret simpel: World of Warcraft blev bygget med henblik på PC og før spillet i Blizzards perspektiv er fuldendt, så vil de ikke overveje andre platforme.

Derved er mulighederne for en fremtidig ekspansion til konsolmarkedet så ikke helt udelukket, men PC nægterne må ikke desto mindre væbne sig med tålmodighed.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage