Sega har så sandelig startet dagen med et brag! Udover annonceringen af det meget spændende nye Sonic spil til PS3 og Xbox 360, så har de udsendt en masse nye screenshots og informationer fra Chrome Hounds, der udvikles af Armored Core skaberen From Software. Spillet, der er på vej til Xbox 360 og udkommer i første halvår af 2006, vil ifølge Sega byde på en dyb singleplayer samt en omfangsrig Xbox Live del med op til 12 spillere samtidig. Her vil det både være muligt at spille co-operativt eller mod hinanden i online kampagner, hvor man kan justere sin Mech både ydelsesmæssigt og visuelt på tusinder af forskellige måder.
Spillet ser allerede nu helt fantastisk ud, og det kan næsten kun blive bedre herfra. Parat, start, savl!