Så for nylig udtalte Sony-chefen John Kodera, at PlayStation 4-konsollen nærmer sig slutningen på cyklussen, men til trods for denne eksplosive udtalelse, så er det et anderledes billede Kodera har malet for firmaets investorer.
For nylig afholdte Sony et møde med deres investorer (via Wall Street Journal-journalisten Takashi Mochizuki), og her fortalte Kodera at hvorimod indtjeningen i starten af cyklussen kom fra salget af hardware, så vil PlayStation-divisionen fokusere hovedsageligt på produktionen og udgivelsen af eksklusiv software til PS4 frem til 2021.
Særligt nævnte Kodera nye spilserier som værende et stort fokuspunkt, så selvom han mener at PlayStation 4-konsollen nærmer sig enden, og at arbejdet på den næste generation er begyndt, så lader der stadig til at gå lidt tid.