Som du måske husker, så var der allerede rygter tilbage i januar om, at der faktisk er hele to nye, store LEGO-spil under udvikling, og på daværende tidspunkt nævnte rapporten at det ene af dem er Lego The Incredibles, som viste sig at være ganske rigtigt.
Men hvad med det andet? Det som rygtet mente hedder Lego DC Villains? Jo, det lader også til at eksistere. LEGO Batmans officielle Facebook-side har udgivet et særligt indlæg, som henviser til en mystisk hjemmeside. Indlægget blev desuden akkompagneret af et billede du kan se herunder, samt hashtagget "#ChaosIsComing".
Hjemmesiden byder på en nedtælling, som slutter i næste uge, så vi forventer en formel afsløring der.