Spider-Man: Homecoming blev der taget ganske godt imod sidste år, og noget lader til at Tom Holland er faldet rigtig godt til i rollen, siden han første gang tog den ikoniske dragt på i Captain America: Civil War. En efterfølger er desuden på vej, og hvorimod det var Michael Keaton der spillede Vulture i den første, så vil efterfølgeren byde på en lidt anderledes skurk.
Ifølge en rapport fra Hollywood Reporter så står Jake Gyllenhaal klar til at spille skurken Mysterio.
Mysterios identitet har varieret i tegneserierne igennem årene, men han startede som special effects-specialisten Quentin Beck, som påtager sig en superskurkepersona.
Skulle det vise sig at være rigtigt, hvad synes du så om valget?