EA: "Battlefield V har ingen form for Loot Boxes"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-25

Efter den fadæse der var Star Wars Battlefront II, og de andre aggressivt monetariserede spil som UFC 3 og Need for Speed Payback, så er det vist ikke så mærkeligt at fans verden over er forsigtige hvad angår spil under EA-banneret. For nylig løftede de og DICE sløret for Battlefield V, og i den forbindelse har de bekræftet, at spillet ikke vil tilbyde Loot Boxes.

En talsmand for udviklingsholdet fortalte nemlig en række medier ved begivenheden, deriblandt Kotaku, at der ikke kommer til at være nogen form for Loot Boxes i Battlefield V.

I stedet har EA bekræftet at monetariseringen i spillet kommer til udtryk igennem visuel tilpasning af ens karakter, så forvent mikrotransaktioner, uden et tilfældigt element.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage