Battlefield V vil ikke have et Season Pass

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2018-05-25

Populære onlinespil får typisk mere indhold efter spillets udgivelse, hvilket betyder at aktive spillere bliver opdelt mellem de, der har låst op for det ekstra indhold, og dem, der kun ejer grundspillet eller dele af de forskellige DLC-pakker, hvilket splitter spillerbasen i to eller flere dele.

Det bliver dog ifølge spillets udvikler DICE tilfældet med Battlefield V, der vil udgive gratis indhold i form af nye våben, spiltyper samt baner gennem spillets levetid, og i stedet indtjene penge på tilbehør, der også kan købes ved blot at spille spillet. Udvikleren forsikrer desuden, at det ikke er muligt at tilkøbe sig "uretfærdig spilmæssige fordele", så det lyder som om at der udelukkende er tale om kosmetisk tilbehør.

Desuden vil Battlefield V heller ikke indeholde nogen form for loot boxes, så hvis spilleren finder et eller flere interessante tilføjelser er det muligt både at købe det med rigtige penge, men også gennem spillets digitale valuta, der optjenes ved blot at spille.

Spillets udgiver, EA, fik fingrene i klemme da det udgav Star Wars Battlefront II sidste år, da spillet var bygget op på spillerfremskridt gennem loot boxes, men har sidenhen tilsyneladende fundet en model der tilgodeser både udvikler samt de aktive spillere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage