God of War solgte over fem millioner eksemplarer på en måned

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-25

At God of War er en stor succes kan vist ikke komme bag på nogen. Spillet har slået flere salgsrekorder, og sidder fortsat på toppen at salgslister verden over. Nu ved vi præcis hvor mange eksemplarer spillet har solgt i sin første måned på hylderne.

For nylig afholdte Sony et ganske indholdsrigt møde med investorer (via WebCasting), og her afslørede Sony-chefen John Kodera at God of War har formået at sælge fem millioner eksemplarer på én måned, altså siden udgivelsen d. 20 april.

Kodera slog yderligere fast, at der er tale om "proper sales", altså ikke eksemplarer sendt til butikkerne, der afventer et endeligt salg til forbrugerne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage