Bliver Pokémon Switch afsløret i overmorgen?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-29

Rygterne har efterhånden svirret om Pokémon Switch så længe, at Nintendo må have følt sig nødsaget til at fremskynde afsløringen. Om ikke andet tyder det nu på, at den formelle afsløring er lige om hjørnet.

Serebii kan afsløre, at det japanske TV-program Oha Suta for nylig har meldt ud, at deres program d. 31 maj, i overmorgen, vil byde på en "shocking Pokémon announcement".

Ydermere har en kilde fortalt Gamereactor i Spanien, at der er tale om den formelle afsløring af Pokémon Switch, og at afsløringen meget vel kan kommer før Oha Suta går i luften i overmorgen.

Forvent derfor en afsløring i løbet af det næste halvandet døgn.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage