Sony afslører ny Days of Play PlayStation 4 Slim-konsol

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-30

Sony har det med at producere et hav af forskellige specialdesignede konsoller i løbet af bare ét kalenderår, og nu har de løftet sløret for endnu en. Denne kommer som led i en større fejring af platformen kaldet Days of Play, hvor du kan få gode tilbud på både software og hardware.

Days of Play er blevet afsløret via PlayStation Blog, og som en del af initiativet introducerer Sony en særlig Days of Play-konsol, en PlayStation 4 Slim med 1TB-harddisk for at være helt specifik. Denne udkommer i begrænset omfang d. 8 juni.

Fra d. 8 til d. 18 juni er der desuden tilbud på både hardware og software, og blandt andet Horizon: Zero Dawn, God of War og Gran Turismo Sport får nedsat pris på PlayStation Store.

Du kan se billeder af konsollen herunder.

<bild></bild>
<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage