The Division-udviklerens Avatar-spil kommer først efter april 2020

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-05-31

Massive Entertainment arbejder lige nu hårdt på at færdiggøre The Division 2, der står til at udkomme inden næste april. Men vi skal ej glemme studiets andet, ambitiøse projekt - nemlig Massive Avatar Project

Spillet har været undervejs længe, og Massive har ikke lagt skjul på at det er en lang proces. Dog tyder noget på at vi ikke bare skal vente længe, men rigtig, rigtig længe på at se spillet i aktion.

En talsmand fra Ubisoft har bekræftet i en meddelelse (via GameTransfers), at spillet ikke er klar før forretningsåret 2020, som betyder fra april 2020 og frem.

Denne beslutning lader til at være truffet for at spillet kan udkomme i forlængelse af den nye film, der står til at få premiere i slutningen af 2020.

Noget kunne tyde på, at spillet så vil debutere på nye konsoller.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage