The Elder Scrolls IV: Oblivion er ikke en lanceringstitel

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-10-17

Der har gennem længere tid hersket tvivl om hvorvidt Bethesdas kommende eventyr The Elder Scrolls IV: Oblivion, der som bekendt er på vej til Xbox 360 og Pc, er på gaden i forbindelse med premieren af Xbox 360 eller ej.

Ifølge den amerikanske spilbutik EB Games, så skulle spillet være på hylderne d. 22. november og dermed være en lanceringstitel i USA, men fra Bethesda forlyder det at Oblivion altid har været en december-titel. Det samme gælder her i Europa, hvor det eneste udvikleren vil sige er, at spillet er på gaden inden jul. Dog skulle Pc udgaven være på plads på hylderne begge steder i slutningen af november måned.

Så havde du tænkt dig at Oblivion skulle med ned i posen d. 2. december, så skal du nok til at finde et andet spil som erstatning.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage