Ny rapport siger at Sunset Overdrive 2 ikke er under udvikling

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-01

Insomniac Games er et meget stort udviklingsstudie, der uden tvivl har nok ressourcer til at have flere bolde i luften ad gangen. Så når nu Microsoft mangler solide eksklusive titler på Xbox One, så har mange håbet, at en Sunset Overdrive-efterfølger er på vej. En ny rapport siger desværre niks til dette.

Som svar på et rygte om at Microsoft har i sinde at afsløre Forza Horizon 4, et nyt Halo, et nyt Gears of War og en efterfølger til Sunset Overdrive har en Senior Reporter hos Waypoint, der specialiserer sig i Microsoft-indhold, sagt følgende via Twitter.

"Sunset Overdrive 2 isn't happening right now. I poke around about this game all the time; it's one of my generational favorites, and desperately asked for a sequel. It's not in development."

Det er Patrick Klepek, der tidligere har haft fingeren på pulsen hvad angår Microsofts planer. Synes du Microsoft bør investere i et Sunset Overdrive 2?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage