Selvom spil der filmatiseres for det meste ender som en omgang rod, så håber vi stadig på at Konamis Silent Hill-serie bliver til en biograffilm der er gyseren værdig. Ifølge de seneste oplysninger så er filmholdet færdig med optagelserne til Silent Hill, hvilket betyder at den nu skal klippes og gøres klar til lancering i de amerikanske biografer i april 2006.
Silent Hill-filmen er ikke bygget på nogle af spillene, så uanset hvor meget du syntes det ligner Heather, så er det altså ikke hende. Instruktøren på filmen er franske Christophe Gans, der bl.a. har gjort sig bemærket med Brotherhood of the Wolf og Crying Freeman,mens hovedrollen indtages af Radha Mitchell der bl.a. for nylig kunne ses i Man on Fire og Finding Neverland.
Nedenfor er de første billeder fra projektet: