Som nogle af jer sikkert ved, så afholdte Gamereactor i samarbejde med Microsoft en PGR2 Live-konkurrence, hvor vinderne fik muligheden for at prøve Xbox 360 før alle andre. Dette fandt sted i søndags på en hemmelig adresse i det indre København.
På døren stod der JD, hvem kan mon gætte hvad det står for? Vinderne var inviteret til en omgang gaming på Xbox 360 og selvfølgelig en lille turnering i PGR 3. Udover gaming var der disket op med lækkerier i vanlig gaming stil, nemlig sodavand, pizza og slik.
Tjek de heldige vindere ud, og så kom selv ud af starthullerne, hvis du vil være med en anden gang.