Jared Letos Joker får sin helt egen film

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-07

Selvom Jared Leto nød at spille Jokeren i Suicide Squad, så var han ganske utilfreds med den måde karakteren blev portrætteret i den endelige udgave af filmen. Siden da har der hersket usikkerhed om hvorvidt han vil spille karakteren igen, men det ved vi nu at han vil - i sin helt egen film endda.

Variety har nemlig fundet ud af, at Warner Bros. har givet grønt lys til en ny film, der fokuserer ene og alene på Leto som Joker. Desuden skal Leto være Executive Producer på filmen.

Det vides endnu ikke hvad filmen kommer til at handle om, og det skal desuden siges at det ikke er den eneste Joker-film i produktion, for instruktør Todd Phillips står også til at lave en film om karakteren med Joaquin Phoenix i hovedrollen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage