For nylig løftede Nintendo sløret for Pokémon Switch, og derigennem kunne de også afsløre, at Pokémon Switch først ankommer i den anden halvdel af 2019, og i stedet vil årets kapitel fokusere mere på de yngste spillere og en dyb integration med Pokemon Go.
Men nu har vi lært mere om Pokémon Switch, der fortsat er omtåget af mystik. For nylig talte præsidenten for The Pokémon Company, Tsunekazu Ishihara, med Weekly Famitsu (via Perfectly Nintendo Japanese Nintendo), og her fortalte han at næste års Pokémon-spil bliver for seriens hardcore fans, og at den vil byde på nye Pokémon, og den bedste grafik serien har set til dat.
I det hele taget var Ishihara hurtig til at slå fast, at dette næste spil i rækken er mere "old school", og at det bliver designet med erfarne spillere for øje.
Spillet vil byde på mange nye Pokémon, men Ishihara nævnte ikke specifikt om det er starten på den ottende generation.