For en uge siden begyndte flere Amazon-sider at aflyse forudbestillinger på Crackdown 3, men på daværende tidspunkt forsikrede Microsofts Aaron Greenberg om, at der var tale om en teknisk fejl. For få dage siden kunne Kotaku så rapportere, at spillet er blevet forsinket, og nu udkommer i 2019.
Og det bringer os til i dag, og nu har Microsoft besluttet sig for at tage bladet fra munden, og afsløre at deres eneste kendte eksklusive, store førstepartstitel ikke udkommer i 2018, men i stedet nu udkommer næste år. De har udgivet følgende meddelelse til Windows Central:
"Our fans' response to the signature antics and explosive gameplay of "Crackdown 3" has been incredible. To ensure we deliver the experience they deserve, "Crackdown 3" will be launching in Feb 2019. We look forward to sharing more on "Crackdown 3" this Sunday during the Xbox E3 2018 briefing."
Vi kommer til at se mere til spillet ved E3.