Itagaki fortæller om forsinkelsen af Dead or Alive 4

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-12-05

Oven på forsinkelsen af Dead or Alive 4 og dermed også en forventet kritik, har Tomonobu Itagaki, manden bag fighter-serien udtalt sig til et par japanske spilblade (vel at mærke før spillet overhovedet blev annonceret forsinket) Spillet tager den tid at lave det gør, fordi balancen skal være fuldstændig korrekt, og sådan er det bare, ifølge Itagaki

I det seneste nummer af Famitsu Xbxo 360 forklarer han at Dead or Alive 4 længe har været 95% færdigt, men at holdet her til sidst skal ramme den vigtige balance og dermed skabe et fuldendt produkt.

Holdet fokuserer specielt på Xbox Live-delen, der gerne skulle ende med at blive et rigtig trækplaster. Itagaki fortalte også at selvom sådanne småproblemer kunne udbedres med et patch senere, så bryder han sig ikke om den form for metoder og han ville derfor hellere vil bruge noget ekstra tid på at pudse DOA4 ordentligt af.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage