Halo 3 på hele fire skiver?

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-12-06

Ifølge de seneste rygter på internettet, så vil Microsoft lancere Halo 3 på intet mindre end fire DVD-skiver. Team Ninjas flamboyante producer Tomonobu Itagaki har allerede kritiseret firmaets valg af medie til den nye generations konsol, hvilket måske ikke er helt uberettiget, hvis det nu viser sig at de kommende spil, fyldt til randen med højopløselige overflader, tusind og atter tusindvis af linier kode, surround lyd og kæmpe film-sekvenser, hurtigt kan fylde en DVD-skive op.

Ifølge nogle kilder er det slet ikke Halo 3, men derimod The Elder Scrolls IV: Oblivion der vil gøre brug af fire skiver, hvilket dog lyder usandsynligt da Pc-udgaven kommer på en DVD-skive og indeholder de samme informationer som Xbox 360-udgaven.

En standard DVD kan indeholde 4.5GB informationer, mens Sonys kommende Blue Discs, der som bekendt er det foretrukne medie til PlayStation 3, kan indeholde 54GB.

Om Halo 3 kommer op fire skiver må tiden vise.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage