Ifølge det indflydelsesrige, amerikanske spilsite IGN, så vil Revolution være en del stærkere end den oprindelige Xbox, men heller ikke meget mere. De første tredjepartsudviklere der har fået udviklings-kittet mellem hænderne siger at konsollen har 128MB ram og mest af alt føles som en toptunet Xbox. 128MB ram er ca. tre gange så meget som der sidder i den eksisterende GameCube og ca. dobbelt så eget som i Xbox. I forhold til Xbox 360 og PlayStation 3, er det kun en fjerde del af disse maskiners ram.
Ifølge de udviklere som IGN har snakket med, så bliver det også dyrt at udvikle spil til maskinen, stik mod Nintendos første udmeldinger. Problemet ligger i at branchen i dag fokuserer på multiformat-titler og her vil det være svært at udvikle et spil til PS3 og Xbox 360, der samtidig kører på Revolution. Det vil koste meget ekstra arbejde.