Godt nok skulle man forvente at Square Enix ville vente med at afsløre udgivelsesdatoen for Kingdom Hearts III til deres store pressekonference i morgen, men tydeligvis har de ikke kunne vente.
Igennem spillets officielle Twitter-kanal er det blevet afsløret at spillet ikke helt udkommer i år, men i stedet udkommer d. 25 januar i Japan, og d. 29 januar i vesten.
Instruktør Tetsuya Nomura har desuden afsløret, at vi kommer til at se meget, meget til spillet ved pressekonferencen, som du kan se her på Gamereactor.